Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Tid & Sted

10. marts 2018 10:15
Hotel Nyborg Strand Østerøvej 2
5800 Nyborg

Publiceret

Radikale Venstre 23. november
2017

Foreningstræf

Overskriften på landsforbundets arbejde er ’Danmarks stærkeste netværk’. Vi skal blive bedre til at styrke hinanden og samarbejde med hinanden. Vi er allerede nået langt og har et godt grundlag, men samarbejdsrelationerne på tværs af landet kan blive endnu mere frugtbare.

I de kommende år sættes der særligt fokus på lokalforeningernes liv og udvikling. Derfor afholdes der for første gang et ”Foreningstræf” som en del af det radikale uddannelsesprogram. Vi samles to dage for at lære, udveksle ideer og få inspiration til, hvordan vi kan blive endnu bedre til at lede og udvikle vores lokale foreninger.

Omdrejningspunktet i foreningerne er medlemmerne – det er de også på foreningstræffet. Hvordan får vi flere af dem, hvordan holder vi på dem og hvordan mobiliserer vi dem? Disse essentielle spørgsmål skal vi arbejde med på forskellige vis i løbet af weekenden. For hvordan gør vi os som lokalforeninger mere åbne og indbydende overfor lokalsamfund samt potentielle og nye medlemmer?

Tilmelding: Finder sted via dette link

Du kan se det programmet i punktform nedenfor.

LØRDAG D. 10. MARTS

  • Kl. 10.15-10.45: Ankomst til kaffe og rundstykker
  • Velkomst v/ Jens-Christian Poulsen, FU-medlem og Bitten Schjødt Kjær, landsnæstformand
  • Vi lærer hinanden at kende – relationer som udgangspunkt for en god weekend
  • Foreningskultur – hvilken forening vil vi gerne have?
    • Hvad vil vi som forening? Hvad er vigtigt? Hvad er også vigtigt?
    • Hvordan skaber vi en god foreningskultur?

 FROKOST

  • Bestyrelsens roller og ledelsesansvar i den lokale forening
  • Befolkningen og politik – Hvad er befolkningens forventninger til os som politisk parti?
  • Foreningen i dialog og samarbejde med omverdenen
    • Hvordan arbejder vi med vores lokalpolitiske platform?
    • Den radikale forening i samarbejde med omverdenen
  • Samtaler, erfaringsudveksling og rådgivning om udfordringer
    • Mød bl.a. RU til en snak om samarbejde mellem RV og RU

 MIDDAG og festligt samvær i Stjernebaren

 SØNDAG D. 11. MARTS

  • Kl. 9.30: Morgensang
  • Kort information om bl.a. persondataforordning, valgplakater, kandidattræf m.m.
  • Hvorfor medlemmer?
    • Refleksioner og øvelser omkring, hvorfor man (ikke) bliver medlem af Radikale Venstre.
  • Hvad vil vi tilbyde medlemmer og interesserede?
    • Udadvendte og borgersamtalende aktiviteter som redskab

 FROKOST

  • Medlemsservice og mobilisering
    • Med fokus på både potentielle, nye, passive og aktive medlemmer.
    • Eksternt oplæg med Jacob Møllemose (tidl. Rolin), der har stor erfaring i arbejde med medlemmer og NGO'er.
  • Spørgecafé og rådgivning
    • Fx om brug af radikale.dk og medlemsnetværk, Facebook, datafororordring samt service fra sekretariatet m.m.
  • Kl. 15: Tak for denne gang

Weekenden kommer til at være en blanding af workshops, erfaringsudveksling og plenumsessioner, hvor vi både skal arbejde med interne og eksterne oplægsholdere samt i grupper på tværs af styrker, svagheder og geografi.

Tilmelding: Finder sted via dette link

Pris: 500 kr. (delt dobbeltværelse) eller 900 kr. (enkeltværelse).
Prisen dækker frokost lørdag, middag lørdag, frokost søndag og overnatning med morgenmad på Hotel Nyborg Strand. Derudover er der rejserefusion svarende til DSB 2. klasse med fradrag af 150 kr.

Vi opfordrer til at undersøge muligheden for at søge tilskud til deltagergebyret i lokalforening eller storkreds.

Hvis du har spørgsmål til weekenden så kontakt endelig Rasmus Grønborg på rasmus.gronborg@ft.dk.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik