Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Partierne skal ud af DRs bestyrelse

Hvis vi fortsat ønsker, at dansk sprog og kultur skal være omdrejningspunkt for den offentlige samtale i Danmark, så kræver det dansk public service og kulturproduktion af himmelhøj kvalitet. Kvaliteten skal kunne modstå presset fra udenlandske og kommercielle tilbud. Derfor er de kommende medieforhandlinger ikke bare en kamp om DR - det er også en kamp for Danmark.
Af Zenia Stampe
 
Kulturministerens parti har siden sin indtræden i regeringen været stålsat på at fortælle omverdenen, at alt hvad det gør, er historisk.
 
Det startede med partilederens forudsætninger for at beklæde udenrigsministerposten. Det fortsatte i besværgelserne om historiske skattelettelser.
 
Og nu lever håbet om, at medieforliget kan stå tilbage som et varigt monument over Liberal Alliances regeringsdeltagelse.
 
Medieforliget er allerede historisk.
 
Forhandlingerne har været i gang historisk længe i pressen, og den politiske kreativitet er historisk høj: Udlægning af DR Drama. P3 på private hænder. Danflix efter Netflix-model.
 
Udskillelse af orkestrene og koncerthuset.
 
Osv. Osv.
 
Men det er alligevel som om, at spændingskurven tager et lille dyk, når man tager et samlet blik på de mange forslag. For de er alle sammen variationer over samme tema: Hvordan svækker vi Danmarks Radio? Det er åbenbart den præmis, man skal skrive under på, hvis man vil løse adgangsbillet til medieforhandlingerne. Men er der virkelig ikke større ting på spil end at ydmyge hele Danmarks Radio? Vil det virkelig have karakter af en historisk bedrift, der vil finde vej ind i historiebøgerne og bliver hyldet af vores efterkommere? For mig er medieforhandlingerne også historiske. Vi står midt i et vadested.
 
Hvis vi fortsat ønsker, at dansk sprog og kultur skal være omdrejningspunkt for den offentlige samtale i Danmark, så kræver det dansk public service og kulturproduktion af himmelhøj kvalitet. Kvaliteten skal kunne modstå presset fra udenlandske og kommercielle tilbud. Derfor er de kommende medieforhandlinger ikke bare en kamp om DR - det er også en kamp for Danmark. Det er en kamp for det danske sprog og for vores danske kultur.
 
Men det er også en kamp for vores fællesskab og demokrati. Vores kultur og medier er ikke kun udfordret af kommercialisering og konkurrence udefra. Den er også udfordret af intern splittelse og polarisering.
 
Der er en stigende oplevelse af, at vi lever i forskellige virkeligheder og abonnerer på forskellige sandheder. Derfor er der mere end nogensinde brug for et nationalt samlingspunkt, der kan bringe os sammen som nation og skabe en fælles referenceramme.
 
Et nationalt fyrtårn
Er en markant svækkelse af DR virkelig svaret på de udfordringer? Er det svaret på, hvordan vi holder dansk sprog og kultur i hævd, når tsunamien af udenlandske tilbud skyller ind over os? Er det svaret på, hvordan vi styrker vores fællesskab, når debatten bliver mere og mere polariseret og uforsonlig? Er det vores bedste modtræk, når fake news truer vores demokratiske projekt? Nej, det er det ikke, og vi risikerer at begå en historisk fejltagelse, hvis vi tror det.
 
Vi går opløsningens ærinde, hvis vi udhuler og ødelægger vores vigtigste kulturinstitutioner. Det er nu, der er behov for at skabe kulturelle samlingspunkter for alle danskere. Det er nu, at vi skal garantere danskerne troværdige kilder til uafhængige nyheder.
 
Det er selvfølgelig helt legitimt at indvende, at DR ikke udfylder den rolle godt nok i dag. Det er jeg tilbøjelig til at være enig i.
 
Men hvorfor så ikke vende præmissen om og diskutere, hvordan vi styrker DR i et nyt medieforlig? Hvordan sikrer vi DRs troværdighed som kilde til uafhængig journalistik? Hvordan sikrer vi DRs position som et stærkt og samlende, kulturelt fyrtårn? Og nok så væsentligt: Hvordan undgår vi, at DR bliver taget som gidsel i en stadigt mere polariseret debat? Det er ikke let. Det har den sidste tids debat om DR med al tydelighed vist. Vi har set forsøg på censur og politisk styring. Vi har også set selvcensur i fri dressur.
 
Tag bare balladen om det sidste afsnit af DRs serie »Historien om Danmark«. Dansk Folkepartis Søren Espersen var ikke tilfreds og fløj i »Deadline« og rundbarberede DRs budget med 25 pct. Hans partifælle Morten Messerschmidt krævede slet og ret afsnittet fjernet fra DRs hjemmeside.
 
En måned efter fulgte miseren så om DRs voksenjulekalender. Den blev trukket tilbage i sidste øjeblik - angiveligt fordi der var to venstreorienterede på rollelisten.
 
Hvad er det dog for noget? Sådan gør vi da normalt ikke i Danmark? Armslængdeprincippet har været en fast del af dansk kulturpolitik. Det har været respekteret af politikere og holdt i hævd af kulturinstitutioner. Men de senere år er der desværre sket et skred, så det er blevet helt normalt, at politikere truer, og kulturinstitutionerne retter ind - hvis de da ikke allerede har udøvet forebyggende selvcensur.
 
Er det Danmarks Radios egen skyld, at vi er endt der? Muligvis, men uanset skyld må vi bare konstatere, at DR hverken har haft troværdigheden og respekten til at forhindre de mange angreb - eller styrken til at stå imod. I stedet har vi set et DR, der - på trods af flotte seer-og lyttertal - konstant ligger og roder i rendestenshøjde, ydmyget og kuet.
 
Svaret er ikke mere selvpineri, ikke flere rungende og blodige klask med den ni-halede embedsmandspisk. DR skal gå i den modsatte retning: Et stærkt og selvstændigt DR, der tør tage rollen som kulturelt og publicistisk fyrtårn på sig. Et DR, som aftvinger respekt. Et DR, som ikke er bange for sin egen skygge.
 
Afpolitiser og professionaliser ledelsen
Hvordan når vi derhen? Det er for mig det vigtigste spørgsmål i de kommende medieforhandlinger.
 
Og det er et spørgsmål, der er så meget mere perspektiv og national interesse i, end at kaste folkestyret ud i endnu en krigerisk rundesang med omkvæd a la hak, hug og stik i DR.
 
Jeg synes, at der tegner sig et par oplagte svar. Et af dem er, at DRs ledelse skal afpolitiseres og professionaliseres.
 
Partierne skal ud af bestyrelsen. Hvad laver de egentlig også der? Tanken har sikkert været, at den brede repræsentation ville skabe politisk konsensus og være et værn mod politisering. Men der er sket det præcis modsatte. DR er blevet en partipolitisk kampplads, hvor hver eneste beslutning og hvert eneste program kan gøres til genstand for en proxykrig i den evindelige værdidebat. Den slags er ikke værdigt. Og det må stoppe.
 
Bestyrelsen skal derfor styrkes inden for DRs kerneområder, journalistik og kultur.
 
Det er på de områder, at fagligheden skal være i top. En bestyrelse med en stærk publicistisk og kulturel profil vil med langt større troværdighed kunne hæve sig over den partipolitiske debat og modstå forsøg på politisk pression. Der er også brug for en større ydmyghed og forståelse for samspillet med resten af medie-og kulturlivet. Den udfordring vil en anderledes publicistisk og kulturel bestyrelse selvsagt også kunne løfte.
 
Den måde, hvorpå bestyrelsen hidtil har været sammensat, har skabt svage og splittede bestyrelser. Det har opportune politikere gjort en dyd ud af. Og derfor er Danmarks Radio blevet kastet ud i stadigt voldsommere forsøg på politisk kontrol.
 
Fordi det har virket. Med en bestyrelse, der består af stærke journalistiske og kulturelle profiler, vil dette være anderledes.
 
Partierne må ud. Det kan ikke gå hurtigt nok.
 
Bragt på b.dk d. 27. januar 2018
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik