Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Tid & Sted

14. april 2018 10:15
Hotel Nyborg Strand Østerøvej 2
5800 Nyborg

Publiceret

Radikale Venstre 08. februar
2017

Politiske værksteder: FNs verdensmål i dansk politik

Kom og vær med når Radikale Venstre lørdag den 14. april holder politiske værksteder om og med FN's verdensmål.
 
Hvad enten du interesserer dig for sundhed, uddannelse, databeskyttelse eller bæredygtighed, så er FN's verdensmål en relevant ramme for arbejdet med at udvikle nye radikale ideer sammen med partiets dialogfora og de relevante ordførere fra folketingsgruppen.
 
På dagen vil der også være fælles frokost og politisk debat med partileder Morten Østergaard. Alle syv dialogfora og Internationalt Udvalg er vært ved dagen, der er åben for både medlemmer og andre nysgerrige.
 
 
Program
 
10.15: Fælles velkomst v/ landsformand Svend Thorhauge. Herefter 15 minutters oplæg om FN's verdensmål af Thomas Ravn-Pedersen.
10.45: Politiske værksteder om og med FN´s verdensmål
12.30: Frokost
13.15: Politisk debat med partileder Morten Østergaard
14.00: Møder eller fortsat debat i de enkelte dialogfora og udvalg.
 
VÆRKSTED 1: Grøn omstilling - lokalt, nationalt og europæisk.
Arrangører: Dialogfora for grøn omstilling, for Europapolitik og Internationalt Udvalg.
Oplæg: Politisk leder Morten Østergaard, MEP Morten Helveg Petersen, Lone Loklindt og Niels Monberg.
 
Formålet med denne workshop er at finde konkrete løsninger på hvordan vi på det personlige, lokale, nationale og europæiske plan kan arbejde aktivt med 6 udvalgte verdensmål. Oplægsholderne vil behandle målene på fire planer; det personlige, det lokale, det nationale og det overstatslige niveau, og herefter skal der dannes grupper der skal arbejde med udvalgte mål på alle fire planer.
 
VÆRKSTED 2: Bæredygtighed og ulighed i socialpolitik, forskning og uddannelse.
Arrangører: Dialogfora for uddannelse og forskning og for Socialpolitik.
Oplæg: MF Sofie Carsten Nielsen, MF Marianne Jelved og Morten Ploug Henriksen, UrbanCircle med tre konkrete cases for uddannelse, socialpolitik og forskning ud fra FN's verdensmål. Efterfølgende gruppedebat og indsamling af konkrete forslag til politikudvikling.
 
VÆRKSTED 3: Dine sundhedsdata i virksomhedernes hænder?
Arrangører: Dialogfora for sundhed, for erhverv og vækst og for kultur- og værdipolitik.
Oplæg: MF Marlene Borst Hansen, Lars-Peder Haahr, Lundbeck, og Anders Beich, Dansk Selskab for Almen Medicin.
 
I Danmark har vi nogle af verdens mest omfattende registre til befolkningens sundhedsdata. Det faktum er med til at gøre Danmark til et attraktivt sted for forskere fra alle steder i verden. Men sundhedsdata er også nogle af de mest personfølsomme oplysninger, der findes, og adgangen til dem er begrænset. Radikale Venstre inviterer medicinalindustrien og sundhedsetiske eksperter ind til en diskussion om virksomheders adgang til befolkningens sundhedsdata, og de sikkerhedsmæssige, privatlivsmæssige, sundhedsmæssige og vækstmæssige betydninger og muligheder, der ligger i det. Debat og fælles arbejde med radikale værdier, principper og retningslinjer for personlige sundhedsdata ud fra FN's verdensmål.
 
PRAKTISK:
Frokost (en let buffet) koster 100 kr.
Der er mulighed for rejserefusion svarende til DSB 2. klasse (med fradrag for 150 kroner). Du søger - efter den 14. april - om rejserefusion via radikale.dk. Efter login klikker du på dit navn øverst til højre, dernæst Indstillinger og vælger Rejserefusion.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik